Sous vide Laks

(med bare en pose og en kasserole)

Det som nogen kalder ”pose-pocheret” laks er i virkeligheden en helt simpel form for sous vide.

Sous vide laks bliver blødt og saftigt, og beholder sin flotte farve. Laks bliver bedst omkring 48-50°C i 30 min.

Ved sous vide metoden skal fisk kun have omkring en halv time, hvilket er meget kort tid i forhold til f.eks. oksekød som ofte skal have mange timer. Dette betyder at man ikke behøver at holde en præcis temperatur i mange timer når det kommer til fisk. På den her måde kan man afprøve sous vide helt uden først at købe grej.

Mens man venter de 30 min. på fisken, kan man dampe lidt broccoli og røre en hurtigt hollandaise-sauce sammen.

Lækker blød
og saftig laks.
Dampet broccoli med smør og havsalt.
En simpel hjemmelavet hollandaise-sauce passer supergodt sammen med laks.
Skær laksen ud i portionsstykker, krydder med laurbær, salt og citronpeber, og læg stykkerne i en kraftig frysepose.Fyld en gryde 2/3-del op med halvt kogende vand og
halvt vand fra vandhanen. Check at tempera­turen er 50°C justér med mere varmt eller koldt vand. Sænk posen i vandet uden at der kommer vand ind og læg låg på.
Efter 15 min: check temperaturen igen, og juster evt. med mere varmt vand hvis den er for langt under 50 °C Læg låg på igen og kom tilbage om 15 min.

Tag laksen forsigtigt ud af posen - den er nu meget porøs. Hvis du har en gasbrænder kan du brune skindet, ellers kan du skære det fra.

Sous Vide for Folket Mad&Opskrifter #3 Tom Yum - stærk thailandsk suppe med fisk og skalddyr
Sprøde pommes frites uden friture Interview: Arne Astrup & Ny Nordisk Hverdagsmad Marcipan-is med chokoladestykker Dybstegt fisk med hvidløg, chili og sød basilikum Naturmad Pad thai - thailandsk nuddelsalat Hvid pizza med hyben, muslinger, og kantareller Blåmuslinger med tang pesto og ramsløg pasta Bålgrillet Iransk kebab (koobideh) Kusine Line's frugtsalat Bål og Grillgrej Interview: Nadia Mathiasen om thailandsk mad Ribben over bålet Lufttørring af frugt og grønt Chokolade-lagkage med blåbærmouse God dansk remolade