Naturmad

Nordisk mad hyldes i hele verden, men vi glemmer at gå ud i vores natur og bruge de mange spændende smags­oplevelser der venter.

Men hvor skal man begynde?

Rigtig mad kommer fra naturen - ikke fra en pose. Hvem ville ikke elske at gå ud i naturen og hente friske naturlige mad­varer hjem til middags­bordet?

Men det er nok de færreste som har lært at se forskel på ramsløg og giftig liljekonval eller på en champignon og en giftig ung hvid fluesvamp.

Men med lidt viden, en håndbog, eller måske et kur­sus i baghånden er det faktisk lige til at gå til.

Kiloprisen på 0 kr. er ikke til at slå, slet ikke når man også får frisk luft, motion og en natur op­levelse med i prisen.

Når man samler råvarer i naturen får man en helt klar oplevelse af at mad ikke er produkter som kommer fra en pose, men at det er noget levende, som skifter med årstiderne og noget som giver nye varierende smagsoplevelser til hvert måltid. Naturmad gør maden til en levende oplevelse, og især børn har stor glæde af at lære at mad er noget naturligt.

Nogle af de mest almindelige fødevarer vi kan finde i naturen er hyben, brændenælder, mælke­bøt­ter, muslinger, frugt, bær og svam­pe. Vi har været ude i naturen og "handle ind" og lavet mad med fangsten...

Kantareller i skovbunden

Modne hybenfrugter

Friske brændenælder



Jesper Hede fra bushcraft.dk
Bushcraft.dk vinterlejr
Foto: Anruf
Strandkål i blomst
Chagasvamp som te.
Foto: Anruf
Vi har snakket med Jesper Hede, som er en af Danmarks ildsjæle indenfor bushcraft, dvs. læren om at overleve i naturen med få redskaber.

Jesper: - Kogte rødder fra strandkål er en af de bedste ting jeg har lavet. De smager fantastisk og giver også en fornemmelse af mæthed ala kartofler. Efteråret byder på masser af vilde bær i skove og krat og der findes ikke noget bedre end at lave en hurtig gang vild marmelade (kog bær og sukker) på et friskbagt bannock-brød direkte fra bålet.

En af de mere oversete vilde vækster er den ret sjældne svamp Chaga som lever på døde/døende birketræer og indeholder mange gange flere anti-oxidanter end alle andre kende "superfoods" som f.eks. blåbær. Chaga kan bruges til at lave the af og skulle efter sigende være meget sund, den smager dog ikke særlig spændende, så det kan anbefales at tilføje lidt honning eller sirup.

Ligesom mange elsker selv at dyrke grønsgaer i urtehaven, andre elsker at fiske og nogle at gå på jagt, så er der ligeledes meget tilfredsstillende at finde føde i naturen og kunne supplere middagbordet med noget man selv har skaffet. Der er masser af muligheder derude, det vigtigste er bare at man sætter sig lidt ind i det inden man begynder at spise naboens hæk ;-)

Jesper er en af folkene bag bushcraft.dk, forummet for frilufts- og overlevelsesfolket i Danmark. Han driver også BushcraftButikken.dk som sæl­ger udstyr og værktøj til frilufts­liv, overlevelsesture og bush­craft. Jesper afholder også kurser blandt andet i at finde og tilberede mad i naturen.
Danmarksflora.dk kan du se en liste over spiselige planter i den danske natur.
'Spis Naturen' er en iPhone app med over 50 spiselige planter lige til at tage med. Kan downloades på AppStore.


Husk at tjekke om de råvarer du har med hjem, nu også er hvad du troede, da du pluk­kede dem. Kig på nettet og sammenlign med billeder - søg også efter forveks­lings­mulig­heder. Hvis du stadig er i tvivl, så lad være med at spise det.
Naturen byder på oplevelser hele året rundt og de forskellige naturtyper når deres gastronomsike højdepunkter på forskellige tidspunkter.” - Naturens Køkken
Birgit Kristiansen
og Lars Norman

I 'Naturens Køkken' giver Birgit Kristiansen og Lars Norman fra Danmarks Flora, læseren adgang til oplevelser og smagsindtryk i den danske natur. Med over 100 opskrifter og vejledning til at finde og bruge de bedste vilde råvarer i den danske natur.

Bogen kan købes hos Gucca.dk

Rasmus Leck Fischer

Det nye nordiske køkken er baseret på hvad vores hjemlige natur tilbyder af råvarer. Bogen 'Ukrudt' af Rasmus Leck Fischer er skrevet for at få flere af de vilde nordiske urter ind i almindelige mennesker madlavning.

At lave mad med vilde urter er ifølge forfatteren både sjovt, sundt og tilmed ganske gratis. Bogen henvender sig til alle som elsker mad, der smager af noget og kan lide at prøve noget nyt.

Bogen kan købes hos Gucca.dk

Inden du samler muslinger og andre skalddyr så kig på fødevarestyrelsen hjem­meside for aktuel information om algegift og lignende i det område du vil samle i. Foedevarestyrelsen.dk
Vi har været i skoven og er blevet inspireret og har eksperimenteret. Det er der kommet nogle rigtig gode opskrifter ud af som vi deler med dig på de næste sider...
Mad&Opskrifter #3 Interview: Arne Astrup & Ny Nordisk Hverdagsmad Ny Nordisk Mad
Søde Opdagelser #3 Vi elsker mad fra Thailand Interview: Nadia Mathiasen om thailandsk mad Ditte's GRØNNE Morgenmad Min Kærligheds-Smoothie Søde Opdagelser: Luksusflødeboller, naturlig vingummi og lakridskaramel Morgenmad uden korn og sukker Mere mad med kål, mor! Pandekager med Tapiokamel Hjemmelavet bearnaise-sauce Ribben over bålet Hjemmelavet Rigtig Mayonnaise (på 2 min.) Hjemmelavede Bolchestokke Bål og Grillgrej Madopdagelser #3 Bålgrillet Iransk kebab (koobideh)