Hemmeligheden bag

Thailandsk mad

Vi har snakket med Nadia Mathiasen, journalist, madblogger og forfatter til bogen Foodfanatic Thai om hvorfor thailansk mad smager så godt.

- Thailandsk mad for mig er rigtig mange ting. Det er et køkken, som jeg er vokset op med, og derfor fylder det rigtig meget hjemme hos mig. Mens andre måske bikser en omgang boller i karry sammen, så laver jeg måske en lækker thaisalat, fordi det sidder på rygraden. Naturligvis også fordi, at det smager så godt.

Jeg har en thailandsk mor, der lige som jeg selv er besat af mad, så thaimad har altid været noget, der har knyttet mig til mine rødder. Jeg taler ikke sproget, og jeg føler mig generelt mere dansk end thai, men lige når det gælder maden, har jeg arvet min kærlighed til den fra min mor.

Hvorfor smager thailandsk mad så fantastisk?

Hemmeligheden bag det thailandske køkkens popularitet må være dets leg med de forskellige grundsmage. I thaikøkkenet krydrer man ofte både med surt og sødt, mens man salter med fiskesauce, der bidrager med den femte grundsmag, umami. Det er denne balance der gør, at det smager så fantastisk.

Hvad er de allervigtigste ingredienser at have i sit køkken i forhold til Thai mad?

Fiskesauce, lys soja, sukker, chili og syre i form af lime eller citron. Med disse par ingredienser kan man krydre rigtig mange thairetter.

Bogen:
"Foodfanatic Thai"
af Nadia Mathiasen,
fås hos Bog & ide

Foto: Nima Baharlooie
Mad&Opskrifter #3 Interview: Arne Astrup & Ny Nordisk Hverdagsmad Vi elsker mad fra Thailand
Naturmad Søde Opdagelser #3 Morgenmad uden korn og sukker Hjemmelavet Rigtig Mayonnaise (på 2 min.) Hjemmelavet bearnaise-sauce Søde Opdagelser: Luksusflødeboller, naturlig vingummi og lakridskaramel Pandekager med Tapiokamel Ribben over bålet Hjemmelavede Bolchestokke Ditte's GRØNNE Morgenmad Ny Nordisk Mad Min Kærligheds-Smoothie Bålgrillet Iransk kebab (koobideh) Græsk musaka med squash Mere mad med kål, mor! Uundværligt til Thai-mad